Skrives Op?

"Jeg vil gerne skrives op til en bolig"

Vi får en del henvendelser fra folk der gerne vil skrives op til en bolig, når en andel skal sælges. Her beskrives hvordan, og hvad du skal være opmærksom på.

 

Interesseliste

For det første fører vi ikke en “Venteliste”, men en “Interesse liste”

Da vi IKKE fører en “Venteliste”, men en “Interesseliste”, har de opskrevne ingen prioritet eller garanti for at blive kontaktet, selvom en andel sættes til salg. Når en andel sættes til salg her, kan sælger (andelshaveren) få kopi af listen, hvis sælger selv vil søge mulige købere.

 

Du må være tålmodig. Vi har faktisk ikke særlig stor udskiftning. Det sker cirka en gang om året, at en andel sættes til salg.

 

Hvordan bliver du skrevet op?

Hvis du gerne vil skrives på Interesselisten, skal du skrive til Bestyrelsen. Det foregår via en kontakt formular på vores ProBo platform. Husk at give os dit/jeres fulde navn, telefonnummer og gerne adresse. Det er gratis at blive skrevet op, og du får en bekræftelse på mail.

Hvad du skal være opmærksom på

Der er ingen specifikke regler eller vilkår for at blive skrevet op hos os.

 

Man bør dog, inden eventuelt køb af en andel, være opmærksom på at Foreningen i øjeblikket ikke tillader kæledyr som hund eller kat.

 

Vi anbefaler også at du studerer flere af vores sider for at få et indblik om os, andelsboliger, hvad det egentlig er, hvordan man handler, samt hvilke regler man bliver underlagt hvis man bliver andelshaver hos os.

Hvad mere?

Da der ikke er garanti for at blive kontaktet selvom en andel sættes til salg, anbefales det selvfølgelig også at holde øje hos ejendomsmæglerne.

 

Man kan desuden f.eks. tilmelde sin mail hos boliga.dk og få dem til automatisk at sende en besked på mail når nye boliger kommer på markedet efter bestemte kriterier, såsom ”andelsbolig” og ”Maribo”. Se, og lav en konto hos:

 

Boliga.dk – Andelsboliger til salg i Maribo   <- Klik og åben siden. Her kan man vælge ”Gem søgning som boligagent” hvis man er logget ind, eller oprette en gratis konto.

Klik for hurtig adgang til andre sider: